2017: Heidie Clemens Der er kun én vej

 Af: Holger Bjørnholt-Fink
En original sangskriver! Intet mindre. Dejligt og forfriskende.
Heidie Clemens er fra Aarhus og har begået en cd med originale melodier og tekster. Det er i den jazzede genre, så det er absolut en fordel at skrue de rytmiske ører på, når man lytter til den. Men selv uden er der også noget at hente. Hendes stemme er klar og udtryksfuld med et imponerende register, og teksterne står tydeligt i forhold til det særdeles kompetente akkompagnement, der ledsager hende i form af Ramus Steenberg på klaver og Poul Erik Jørgensen på kontrabas. Arrangementerne er lavet af Heidie og Rasmus i fællesskab. Teksterne har absolut dybde, og melodierne er afvekslende fra de swingende til de lidt mere stille balladeagtige numre. Dette er med til at gøre helhedsindtrykket varieret. Alt i alt kan jeg anbefale denne skive, hvis man har den mindste smule interesse for vedkommende tekster og swingende melodier og ballader. Den eneste smutter er efter min smag afslutningsnummeret om Smilets By. Heidie, jeg har respekt for, at du gerne vil promovere Aarhus, men jeg synes ikke teksten lever op til den standard, du viser på de øvrige numre på cd’en.
Gateway Music HC2016MCL

2017: Halfdanskerne De Største Sange

Af: Holger Bjørnholt-Fink
Jeg har oplevet Halfdanskerne Live. En rigtig positiv oplevelse, hvor der leveres et godt show, fremragende tekster og melodier samt et godt og kompetent sammenspil og akkompagnement til de fremførte sange. Specielt skal Rasmus Vennevolds basspil fremhæves. Det er helt i særklasse og giver mig associationer til både Røde Hugo og NHØP. Også Lars Grand og Mads Westfall trakterer henholdsvis harmonika og guitar kompetent. Positivt er det bestemt også, at der ikke er føjet gæstemusikere til indspilningerne, men at de tre musikere ”kan selv”. Respekt for det. Det musikalske står som nævnt stærkt. Det kniber lidt mere med vokalerne. Det er ikke fordi, der ikke synges rent, men både Mads Westfall og Lars Grand virker lidt utilstrækkelige i deres sangpræstationer, hvilket undrer mig, da jeg fik et noget andet indtryk ved den koncert, jeg overværede i det forgangne år. Især er det Mads Westfalls sang, der har skuffet mig lidt, idet jeg har lyttet til hans solo-cd ”Alle de Dage”, hvor jeg fik et indtryk af, at han har meget mere at give vokalt, end denne skive udviser. Det er lidt synd, for der er virkelig tale om nogle af de største sange fra den danske sangskat.Men både Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Sigfred Pedersen, Frank Jæger og Piet Hein har jeg hørt fremført bedre end her. Det skal dog ikke forhindre folk i at lytte til cd’en, som virkelig bærer præg af stor begejstring og spilleglæde.
ExLibris EXLCD30183

2017: Christian Søgaard trio

Af: Holger Bjørnholt-Fink
Uh, den er god! Den er rigtig, rigtig god! Jeg taler her om Christian Søgaard Trios nyeste udspil ”Stjerne langt Fanden i Vold”!Teksterne er af Rune T. Kidde, som vel er de fleste bekendt. De fleste melodier er skabt at Christian Søgaard, der her viser sig som en særdeles kompetent komponist. At han derudover er en fremragende instrumentalist, turde være de fleste bekendt, men at han også er en mere end habil sanger, kommer som en stor overraskelse for undertegnede, der indtil nu udelukkende har kendt ham som akkompagnatør for så forskellige sangere som Povl Dissing og Rasmus Lyberth. Rune T. Kiddes tekster er i særklasse. Det samme er Christian Søgaards melodier og i fællesskab går de op i en højere enhed, når de som her fremføres så velsunget og ditto akkompagneret. Jens Holgersen spiller en dejlig kontrabas, som lægger en god bund, Morten Nordal leverer et mere end kompetent guitarspil som supplement til Christian Søgaards harmonika og sang. Derudover bidrager Morten Carlsen med tenorsax på et par numre. Der er virkelig her tale om en cd udgivelse i særklasse, som jeg ikke kan anbefale varmt nok.
ExLibris EXLCD 30172

 

2017: Groovy Guzheng med Phønix og SangKa

Af: Holger Bjørnholt-Fink
Spændende! Nyskabende! Overraskende!
Ovenstående er ikke for meget til at beskrive det nyeste cd udspil fra den danske folkemusikgruppe Phønix. Phønix har altid været eksperimenterende og ude på at søge nye udfordringer, og man må sige, at det i den grad er lykkedes på denne cd. Hvis nogen tidligere ville prøve på at bilde denne anmelder ind, at kinesisk og dansk folkemusik kunne komme til at gå hånd i hånd, ville jeg have afvist tanken, men det er netop dette forhold, der på smukkeste vis er lykkedes for Phønix og den kinesiske guzheng virtuos SangKa.
Hendes harpelignende instrument, guzheng’en, et over 2500 år gammelt traditionelt kinesisk instrument, har en meget fin og sprød klang, som klinger smukt sammen med Jesper Vinthers harmonika og Anja Præsts klarinet med understøttelse af Jesper Falchs suveræne slagtøjsspil. Karen Mose har til lejligheden lært sig et par folkesange (på kinesisk!) udover hendes sædvanlige fine danske vokalarbejde. Hun spiller derudover keyboard som støtte for de øvrige instrumenter. Bassen varetages af Anja Præst på basklarinet, og hun har derved en dobbeltrolle både som solist og bassist i gruppen. Musikken er – som titlen antyder – groovy, som det jo hedder på moderne dansk. Men den er mere end det. En ting er selve eksperimentet. Den slags er der før kommet spændende og eksperimenterende musik ud af uden, at det er blevet specielt høreværdigt.
Det er heldigvis ikke tilfældet her. Instrumenterne spiller som nævnt smukt sammen og musikken er både eftertænksomhedsskabende og følelsesudtrykkende. Et mere end høreværdigt resultat.
Go’ Danish Folk Music. GO1017

2017: Allan Folmer Knaster

Af: Holger Bjørnholt-Fink

Allan Folmer tager forskellige emner op på sin cd. Knaster har han kaldt den, og knaster er også det, han behandler i sine sange. Mit indtryk er blandet, må jeg indrømme. Der er gode tekster, virkelig gode endda og også enkelte gode melodier, men også nogle, der virker lidt for ensformige – på mig. Det vokale er heller ikke uden knaster – undskyld udtrykket. Det skyldes nok især, at et Allan på et par af sangene har lidt problemer med at få de dybeste toner til at klinge helt rent. Det ville klæde disse sange at blive transponeret en tone op, specielt cd’ens første to skæringer Tak for det og Nogle tror, der samtidig er blevet forsynet med de – efter min mening mindst spændende melodier. Anderledes flugt over feltet er der på Sommersang 2015, Hus forbi, Perleporten og (i lidt mindre grad) Marathon Blues. Men der er bid i teksterne, især Perleporten, der handler om Danmarks grænsekontrol og en vis ministers optræden overfor migranter. Akkompagnementet er præget af dygtige og kompetente musikere, og det hele er arrangeret smagfuldt. Trods alt ikke noget dårligt udspil og høreværdig, hvis man er tekstlytter og kan bære over med et par skønhedsfejl.