"En af mine venner har en kollega, der engang var ude for…" Sådan begynder den typiske vandrehistorie. Bjarne Lisby, der er kendt i mange visesammenhænge, har sat 15 sjove og underfundige historier på vers og komponeret musik til dem. Melodierne er nærmest folkemusikagtige, og synger med et glimt i øjet og et smittende smil på læben. Der er mange gode historier med, f.eks. "Brændt barn lugter ilde" (der handler om et uheldigt toiletbesøg) , "Bil til salg" (om en luksusbil til salg)og "Spændende krydderier" (om bedstemors aske) og mange andre. Cd'en er ikke sponsoreret af Dansk Vandrelaug, men derfor kan man godt gi´ den ben at gå på.


Anmeldt d. 8.7.2002