Fællessangen har fået nyt liv under coronakrisen, hvor vi fra marts til St. Hans i juni på DR TV har sunget sammen med Phillip Faber, DR pigekorets dirigent. Det skete hver morgen – først i hans hjem og senere i DR´s koncerthus. Fredag aften var der også fællessang, når nogle af vore store scenekunstnere fortolkede det fælles gods. Men hvad er det, der gør en sang til en fællessang? (Foto: Suste Bonnen).

Af: Kirsten H. Jørgensen

Marianne Søgaard er ansat på Silkeborg Højskole, hvor hun er musiklærer. I Kristeligt Dagblad skrev hun et debatindlæg i juni, hvor hun påpeger, at Phillip Faber ikke står alene.  Grundlaget for fællessangen er blevet skabt af pædagoger, lærere, frivillige, komponister og sangskrivere. Hun har i mange år beskæftiget sig fællessang, både praktisk og teoretisk. Hun er også tekstforfatter og sangskriver.

En god fællessang
Hvad mener du, der skal til for at skabe en sang, der er slidstærk og appellerer til alle generationer?
Hvis jeg vidste det, ville jeg være rig og slet ikke sidde her men på en ø i luksus :-) Det er jo en sangskrivers våde drøm at gøre netop dét. Og jeg tror ikke, man kan analysere sig fuldt ud til det. For hvis sangen er alt for generel i et forsøg på at nå alle, ender den med at blive "flad" og intetsigende. Bliver den derimod så specifik, at den omhandler en bestemt historisk begivenhed, en bestemt by, et bestemt politisk synspunkt eksempelvis, kan den måske have hitpotentiale her og nu, men ikke på længere sigt. Men tit er det jo sange, der er skrevet til en bestemt lejlighed, som formidler nogle mere generelle menneskelige værdier, som viser sig at stå stærkt gennem tiden. Man kunne nævne mange - se i Højskolesangbogen, hvor mange sange, der er skrevet til lejligheder, fx åbning af Storebæltsbroen, fejring af seminarier, højskoler, efterskoler osv.!

Godt håndværk
Hvad karakteriserer en god fællessang?
En god fællessang er én, hvor versefødderne er til at gennemskue, hvor ordene ligger rigtigt i munden, og hvor melodi og tekst komplementerer hinanden på fineste vis. Der findes heller ikke kun én god fællessang. Der findes mange, og jo mere forskelligartede og mangfoldige, jo bedre! Man kan godt tænke, at Carl Nielsen har "skabelonen" for den gode fællessang; men sådan er det ikke, selvom han har skrevet fantastiske sange. Det har Kim Larsen, Katrine Muff Enevoldsen, Bo Holten og Pia Raug også, og det i vidt forskellige genrer.

Kim Larsen, John Mogensen, Bamses Venner og Lars Lilholt har en bred folkelig appel og er gode håndværkere. De har skrevet omkvæd, som er "hits" og lette at synge med på. Især Kim Larsen er svær at komme uden om som én, der virkelig har leveret sange til børn, unge og voksne. Med sjove, kloge og frække tekster, der ligger godt i munden: Jutlandia, Rabalderstræde og Papirklip er nogle af mine yndlings...

Uopslidelige sange
”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød mor” bliver ofte brugt som fællessange og kendes af alle generationer. Hvad gør netop disse sange specielle og populære?
Carl Nielsens vidunderlige, dybt sangbare melodier, der er skrevet som en del af et nationalt projekt om at løfte fællessangen. Harald Bergstedts dybt poetiske tekster, der både rummer det konkrete, det abstrakte og det uhyggelige (Solen er så rød mor, hvor døden nævnes i en situation, hvor barnet ligger på puden og skal give sig hen til søvnen). Jeg ved en lærkerede er konkret, men har også et mere abstrakt poetisk lag: mon ikke vi alle sammen har en lille lærkerede, noget vi værner om og passer på, og kun betror vores nærmeste, hvis nogen overhovedet? Den skildring af et barn, der ved noget, og holder på hemmeligheden; det er et tillidsbånd, der beskrives. En andægtighed over for det, man skal værne om og de hemmeligheder, man har lovet at holde.

Farlige sange

Er der emner, der er ”yt” eller tabu at bruge til fællessang?

Spændende spørgsmål. Nogle politiske sange deler naturligvis vandene, men kan være meget vigtige og give afløb for spændinger i samfundet, som vi hellere vil synge om end slås om (se stridighederne i USA lige nu). Sange kan være sprængfarlige, og ingen magthaver kan styre sangens kraft (tænk på Sønderjyllands historie). Jeg ville selv være varsom med tyk ironi og sarkasme i sange, for det forplumrer tingene - nogle synger måske ikke "ironien", men tager derimod teksten dybt alvorligt. Et eksempel kunne være Frit land med gruppen ulige numre, som er optaget i den nye version af Højskolesangbogen. På et tidspunkt siger teksten "ryster du på hånden så vælter det jo ind, over landets grænser ind i stuen i mit sind". Jeg er temmelig sikker på, når jeg tager sangens afsender i betragtning, at han ikke selv ville sige: "vi må stå fast på grænsebomme, for ellers vælter det ind med flygtninge i Danmark, og de kommer helt ind i min stue". Carl Emil Petersen, som har skrevet teksten, bruger en vending fra højrefløjen i dansk politik, som jeg tror, han selv tager afstand fra. Nogle vil læse det ironisk - men andre, som ikke er enige med C.E. Petersen, men derimod er enige med højrefløjen i dansk politik, vil synge linjen og mene den dybt alvorligt.

Kreativitet og coronakrise

Oplever du en større kreativitet med hensyn til at lave nye sange, der egner sig som fællessang?

På grund af corona? Ja, det var så chokerende. Vi vågnede jo op til et nyt verdensbillede. Og den slags har det med at kalde på sange. På reaktioner af forskellig art - politiske analyser, sundhedsfaglige analyser selvfølgelig, men også den følelsesmæssige bearbejdning, som sange og digte, kunst og litteratur kan tilbyde.

Desuden kommer der en ny Højskolesangbog. Udvalget bag sangbogen har været ude at prikke nogle sangskrivere på ryggen og opmuntret dem til at prøve kræfter med nye fællessange, selv om de ikke har gjort det før. Det har helt sikkert en betydning for, at det er så populært lige nu. Og så har der været forskellige store markeringer, som har fællessang som en drivende motor: Alsang, DGI's landsstævne næste år. Jeg oplever, at mange kunstnere inden for populærmusikken er optagede af at byde ind på fællessang. Så jo, der er nok særlig grøde i det for tiden på grund af flere parametre.

De sociale medier og fællessang

Hvad betyder de sociale medier for udbredelsen af fællessang?

Meget – det, at DR har sendt fællessang hver morgen og hver fredag under COVID-19, har haft allerstørst betydning for, at fællessangen lige nu er så populær. Det kobles sammen med fortællinger om alsang under anden verdenskrig; sangen som stille protest, som reaktion på det svære, sang som forløser af længsel efter at være sammen, mærke hinanden, længes efter bedre tider, siger Marianne Søgaard.


Fakta om Marianne Søgaard (Foto: Franseska Mortensen.)

Født i 1982. Til daglig musiklærer på Silkeborg Højskole. Hun spiller klaver til fællessang og koncerter og underviser store kor og vokalensemble. Holder ofte sangaftner og korworkshops i hele Danmark. Bor i Silkeborg.

Har studeret på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor hun er uddannet sanger i 2009. Vandt i 2018 DR P2´s konkurrence om at skrive Danmarks nye fødselsdagssang for voksne ”Fantastiske fødselar”. Har flere sange og salmer optaget i Kirkesangbogen (2015) og har udgivet et nyt soloalbum ”Skybrud” i april 2020. Skriver løbende nye fællessange og samarbejder med mange forfattere. Hun er sopran i vokaltrioen ”Trækfugl”, som synger Højskolesange i nye arrangementer. Har også været dukkefører og turneret som skuespiller og musiker med bl.a. Folketeatret. Kilde: Alsang.dk

Langt flere mænd end kvinder skaber og spiller musik. Der er mange hypoteser om, hvorfor det er sådan. Nu skal en spørgeskemaundersøgelse grave et spadestik dybere for at klarlægge årsagerne, så vi kan tage diskussionen i musikmiljøet på baggrund af data i stedet for hypoteser (Foto: Martin Dam Kristensen).

Af: Ole Christensen
Det kommer måske ikke bag på nogen, at kvinder er stærkt underrepræsenterede indenfor den skabende og udøvende musik. Indenfor næsten alle kunstarter er det en kendt tendens. I en artikel på dr.dk gøres der dog opmærksom på, at kvindelige malerkunstneres værker er på vej op i pris, men hvad sker der på det musikalske område? Tal fra Koda, der varetager komponister, tekstforfattere og musikeres rettigheder, taler deres tydelige sprog. Blot 19 procent af Koda's medlemmer var kvinder i 2019. Det er synd at sige, at de kvindelige kunstnere er blevet hørt, for her står det endnu værre til. Kvinderne modtog kun 10 procent af de samlede udbetalinger fra Koda i perioden. Ser man på top ti listen over de mest spillede Gramex-artister, er antallet af kvindelige repræsentanter her et rundt nul.

Diskrimination
Den omfattende spørgeskemaundersøgelse kommer også ind på spørgsmål om seksuelle krænkelser, uønskede bemærkninger om udseende, forskelsbehandling med hensyn til aflønning og muligheden for scene-eksponering. På den måde kan undersøgelsen ses som en forlængelse af me-too debatten.
Resultaterne skal give aktører i hele musiklivet mulighed for at skabe vidensbaserede projekter, som modvirker de strukturelle og kulturelle barrierer, der hindrer lige vilkår i musikbranchen for mænd og kvinder, fremgår det af pressemeddelelsen.

Penge fra Koda
Pengene til undersøgelsen, der forventes færdig inden årets udgang, kommer fra en bevilling fra Koda Kultur.  Koda samarbejder med Rosa (Dansk Rocksamråd) Folkemusikorganisationen Tempi, komponisternes organisation Snyk, JazzDanmark og DanskLive.

Publiceret 22-11-2021