Vedtægter (Gældende fra 11. september 2010.)
§ l Navn:
VISENS VENNER i DANMARK er en sammenslutning af samtlige foreninger, der lovligt bærer navnet "VISENS VENNER".
§ 2 Formål:
VISENS VENNER i DANMARK har som formål:
a) at bevare den danske visetradition og styrke og forny visen i Danmark.
b) som indehaver af retten til navnet "VISENS VENNER " at sikre, at navnet kun bæres af foreninger, hvis formål er at fremme interessen for nordiske viser og særligt at bevare og udvide kendskabet til danske viser.
c) at styrke samarbejdet mellem danske foreninger af "VISENS VENNER", samt
d) at formidle samarbejdet med andre foreninger af visedyrkere, herunder specielt VISENS VENNER i Norden.
§ 3 Optagelse:
En forening, som ønsker at bære navnet "VISENS VENNER", og som har fungeret i mindst et år, kan søge optagelse i VISENS VENNER i DANMARK i henhold til den af landsmødet vedtagne optagelsesprocedure. Inden den stiftende generalforsamling skal foreningen have sine forslag til vedtægter godkendt af VISENS VENNER i DANMARK samt forpligte sig til at være medlem af VISENS VENNER i DANMARK og til at respektere sammenslutningens afgørelser. Foreningen kan herefter opnå navnet "VISENS VENNER".
§ 4 Deltagere:
l. Hver af de tilsluttede foreninger vælger blandt sine udøvende medlemmer 2 delegerede til VISENS VENNER i DANMARK, hvoraf mindst en skal være medlem af bestyrelsen. De tilsluttede foreninger er forpligtet til at sende mindst 1 delegeret til det årlige landsmøde.
2. Foreningerne har pligt til at holde VISENS VENNER i DANMARK underrettet om navne og adresser på deres formand, kasserer og delegerede.
§ 5 Ledelse:
§.5. 1. Visens Venner i Danmarks opgaver varetages af et forretningsudvalg
på 3 personer. På landsmødet i september vælger forsamlingen formand, kasserer og en sekretær således, at formanden vælges i ulige år, kasserer og sekretær vælges i lige år. Der vælges ligeledes en suppleant for et år ad gangen.
Formand, kasserer, sekretær og suppleant er valgt
på landsmødet, og kan genvælges af landsmødet, så længe vedkommende er medlem af
en forening tilknyttet Visens Venner i Danmark.
En forening, der afgiver et medlem til forretningsvalget eller en suppleant har
ret til at sende en ekstra delegeret til landsmødet.
2. På samme møde vælger forsamlingen en revisor og en revisorsuppleant for et år
ad gangen. Genvalg kan finde sted.
4. Ingen forening kan have mere end 1 delegeret i forretningsudvalget
5. VISENS VENNER i DANMARK tegnes af formanden samt et andet medlem af forretningsudvalget.
§ 6 Økonomi:
1. VISENS VENNER i DANMARK's regnskabsår går fra l. august til 31. juli.
2. Foreningerne betaler et årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes på landsmødet i september ud fra de respektive foreningers største antal medlemmer i det forløbne år.
3. Ifølge gældende aftale mellem VISENS VENNER i DANMARK og KODA, er foreningerne forpligtede til at betale KODA-afgift via VISENS VENNER i DANMARK. Vederlaget til KODA erlægges pr. kalenderår forud for et år ad gangen. Vederlaget beregnes i forhold til foreningernes medlemstal.
4. Såvel kontingent som KODA-afgift må være VISENS VENNER i DANMARK's kasserer i hænde senest 3 uger efter opkrævningen. I modsat fald fortabes stemmeretten, indtil betalingen har fundet sted
§ 7 Landsmødet:
l. Landsmødet er øverste myndighed for VISENS VENNER i DANMARK
2. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, hvor ikke andet er bestemt i vedtægterne
3. Hver delegeret og hvert medlem af forretningsudvalget har en stemme.
4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
I tilfælde af stemmelighed ved personvalg, foretages en ny afstemning.
Resulterer den også i stemmelighed, foretages lodtrækning.
5. Det ordinære landsmøde afholdes hvert år på en lørdag i slutningen af september, og indkaldes af formanden med mindst 3 ugers varsel med endelig dagsorden.
6. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet under pkt. 4 i dagsordenen samt ansøgninger om optagelse i VISENS VENNER i Danmark, der ønskes behandlet under pkt. 6 i dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 4 uger før landsmødet, så de kan komme ud sammen med dagsordenen.
7. Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:
l. Valg af dirigent samt 2 stemmetællere
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab, som udsendes sammen med
indkaldelsen til landsmødet.
4. Indkomne forslag
5. Forelæggelse af budget, som udsendes sammen med indkaldelsen til
landsmødet samt fastsættelse af kontingent og rejsegodtgørelse
6. Optagelse eller udelukkelse af en forening "VISENS VENNER"
7. Valg af
formand (i ulige år),
kasserer (i lige år)
sekretær (i lige år)
suppleant til forretningsudvalget (for et år)
revisor og revisorsuppleant
8. Fastsættelse af dato for næste års landsmøde, samt afgørelse
om behovet for regionalmøder, samt datoen for disse.
9. Eventuelt.
8. Vedtagelser, der måtte kræve ændringer i de enkelte foreningers vedtægter, har først gyldighed, når og hvis vedtægtsændringen gennemføres på foreningens generalforsamling, som skal afholdes senest 2 måneder efter vedtagelsen på landsmødet.
9. Afgørelse om tilslutning af nye foreninger eller udelukkelse af en forening, som af en eller anden grund ikke længere måtte opfylde betingelserne for at bære navnet "VISENS VENNER", kan kun ske på et landsmøde og kræver, at 2/3 af de tilstedeværende, stemmeberettigede delegerede stemmer herfor.
§ 8 Ekstraordinært landsmøde:
1. Ekstraordinært landsmøde afholdes, hvis forretningsudvalget finder det nødvendigt
2. Ekstraordinært landsmøde skal afholdes senest 1 måned efter, at 1/3 af foreningerne har indgivet skriftlig og motiveret begæring herom til formanden.
§ 9 Vedtægtsændringer:
Ændringer i vedtægterne kan kun foretages på et landsmøde og kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende, stemmeberettigede delegerede stemmer for ændringsforslaget.
§ 10 Opløsning:
1. Opløsning af VISENS VENNER i DANMARK kan kun ske på et landsmøde.
2. Til opløsningen kræves, at mindst 2/3 af de tilstedeværende, stemmeberettigede delegerede stemmer herfor.
3. Opnås dette ikke, kan der med sædvanligt varsel indkaldes til ekstraordinært landsmøde med det ene formål, som angives i indkaldelsen, at beslutte VISENS VENNER i DANMARK's opløsning. På dette møde kan opløsningen besluttes ved almindelig stemmeflerhed af de tilstedeværende, stemmeberettigede delegerede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
4. Samtidig med opløsningen skal der træffes beslutning om anvendelsen af VISENS VENNER i DANMARK's eventuelle midler, som dog skal gå til musikalske formål.
5. VISENS VENNER i DANMARK har ved det stiftende møde i København den 16. september 1972 fået overdraget retten til navnet "VISENS VENNER ”.
Ved opløsning af VISENS VENNER i DANMARK overgår retten til navnet igen til den oprindelige indehaver: "VISENS VENNER, KØBENHAVN".
Så længe "VISENS VENNER, KØBENHAVN" eksisterer, kan denne bestemmelse ikke ændres.
Således vedtaget - efter godkendelse i de enkelte foreninger – på Fællesrepræsentationens stiftende møde den 16. september 1972 på "Den Gyldne Fortun", København.
Vedtægterne er blevet ændret løbende og senest på Landsmødet i Glostrup den 11. september 2010.