Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Visens Venner Vejle

december 5, 2025 @ 18:00 - 22:00

Viseaften

”Så´n gik det til da farfar var ung…”
Den skal vi ikke synge til viseaftenen den 5. december.
Men, det kunne vi godt have gjort, for det dækker nemlig meget godt temaet for viseaftenen:
”Da bedstefar var ung”
Jeg er født i 1955, og jeg har vel været ung fra allersidst i 60´erne – og indtil i dag!
Derfor skal vi synge og lytte til en masse af den musik, som jeg sang og lyttede til i den periode.
Fortrinsvis fra allersidst i 60´erne og frem til midt i 80´ere.
Jeg er vokset op med både ”Top 20”, ”Dansktoppen” og ikke mindst ”Giro 413”.
Det bliver derfor en skøn, nostalgisk blanding af god rock, stille ballader, sange, viser – ja, både eftertænksomme
tekster, lidt ”Flower-Power”, gode historier, dybe følelser, men også overfladiske slagere med et omkvæd vi alle kan
huske, og med fornøjelse synger med på.
Nogle var til Gasolin, mens andre var til Shu-bi-dua.
Nogle var allermest til Jørgen Mylius og Top 20, og andre var mere til Jørn Hjorting og Dansktoppen.
Selv var jeg under alle omstændigheder mest til det danske og lidt mindre til det udenlandske.
Men søndag over middag…
Der hørte vi allesammen Giro 413.
På viseaftenen skal vi omkring en lang række danske kunstnere som:
Shu-bi-dua, Kim Larsen & Gasolin,
John Mogensen, Peter Belli, Trille,
Lis Sørensen, Steffen Brandt, Nanna,
Lars Lilholt, Sebastian, Anne Linnet,
Per Dich, Poul Dissing, Benny Andersen, Pia Raug osv.
Alle dem som vi kan huske og har nydt – og stadig nyder den dag i dag.
Viseaftenen i december står i nostalgiens tegn…
Vi ses
Frank

Detaljer

  • Dato: december 5, 2025
  • Tidspunkt:
    18:00 - 22:00

Sted