Visens Venner Vejle

”Til torvs”
Visevært: Bende Dall-Hansen
Pianist: Signy Jensen
Alle – næsten alle byer har et torv!
Her kan meget ske.
Nogle har måske et torv med en lille cafe, hvor man kan sidde ved et lille bord og se på livet på torvet.
Nogle byer har torvedag, hvor der sælges økologiske grøntsager og meget andet godt.
Hvis man sidder på torvet, kommer der så nogen forbi? Kan man sladre lidt om det, man ser, eller nyder
man bare en kop kaffe, mens man venter på en kavaler eller på veninderne?
Måske holder bussen ved torvet og sætter nogen af?
Tænker du tilbage, når du går på torvet?
Tænker tilbage på din barndom eller ungdom eller ting, du har oplevet her i denne by?
Folks veje krydses på et torv.
Man kan så let falde i snak.
Måske er der på torvet et menneske, som ikke ser ud til at være så heldig med livet, som en selv.
Her er som regel liv og mennesker, der haster afsted, men også mennesker, der giver sig tid til hinanden.
Måske nyder man solen, mens man ser på livet omkring en.
Måske tænker du mest på et torv i forbindelse med de rejser, du har været på til udlandet?
Jo, der er mange smukke torve i andre lande, men vi har jo også dejlige steder her.
I hvert fald skaber vi et dejligt torv den 20. marts på Domus.
Vi vil forsøge at indfange en dansk torvestemning med VISER.
Kom og vær med til at give den helt rigtige torvestemning.
Vi ses
Dørene åbnes selvfølgelig som altid fra kl. 18.
Frem til selve viseaftenen starter kl. 19.30 er der fællessange
og mulighed for at spise medbragt smørrebrød eller lignende,
Service mm. står parat.
Drikkevarer købes til fornuftige priser.

