Den 26. juli starter sommerkurset ”Sangen i fokus” på Ryslinge højskole. Som medlem af Visens Venner kan du søge om tilskud til dette kursus. Tilskuddet, som er på 400.- kr., kan kun ansøges i tidsrummet fra den 1. til den 22. august 2025. Beløbet udbetales til alle VVD medlemmer, som deltager i dette kursus – og som ansøger.
Ansøgningen skal stiles til FU og sendes til flg. mailadresse:vvd@visensvenner.dk I din ansøgning skal følgende fire punkter tydeligt fremgå: – Dit fulde navn. – Din lokalforening (eller om du evt. er personligt medlem af VVD). – Dokumentation for deltagelse i kurset (typisk et deltagerbevis fra kurset med dit navn, en bankkvittering med dit navn, Ryslinge Højskoles navn samt indbetalt beløb). – Dit bankkontonummer som de 400.- kr. skal indsættes på.
Mange hilsner Peter Lorenzen Kasserer Visens Venner i Danmark Telefon 40 31 95 07
I starten af juli måned mødtes 24 glade visevenner på træffet “Musik i sommerlandet – Faxe”. I tre dage blev der sunget igennem – både ved aftenkoncerterne og de efterfølgende “køkkensessioner” såvel som ved den optrædener, der var på forskellige plejehjem. Der var både danske, svenske og norske visesangere i flokken.
Vi gentager succesen og tilbyder igen kursus på Vrå Højskole fra søndag d. 15. juni til fredag d. 21. juni 2026 (uge 25) – denne gang med en ekstra kursusdag! Som engagerede visesangere vil vi gerne dele glæden ved de danske og nordiske viser. Derfor inviterer vi dig til en spændende uge, hvor du får mulighed for at udvikle dig som sanger og fortolker. Dette får du mulighed for på kurset: I løbet af fem dage kommer du hele vejen “rundt om visen”. Du får mulighed for at: Øve dig i at fortolke viser med nærvær og udtryk Blive mere tryg ved at optræde foran andre Lære at synge anden stemme, eller få nogen til at synge anden stemme til dine sange Prøve sammenspil og akkompagnement med andre deltagere Forbedre din sangteknik og stemmebrug Være med til at planlægge og præsentere en caféaften som visevært Optræde om aftenen til vores hyggelige caféaften Sådan foregår undervisningen: Undervisningen foregår i forskellige værksteder, hvor vi arbejder med: Sammenspil Tonearter Rytmik og flerstemmig sang Fællessang Du kan også få hjælp til guitarspil, især hvis du er nybegynder og kæmper med akkorder. Hver dag starter med en morgensamling, som enten højskolen eller en af underviserne står for. Aftenaktiviteter Hver aften mødes vi til caféaften, hvor vi optræder for hinanden med det, vi har arbejdet med i løbet af dagen. Det er en uformel og støttende stemning, hvor alle kan være med. Vælg dine værksteder: Ved tilmelding skal du prioritere mellem følgende værksteder:
Fortolkning Lær hvordan du “kommer ud over scenekanten” med din sang. Vi arbejder i små hold og giver hinanden konstruktiv feedback og gode råd.
Sangteknik Få konkrete værktøjer til vejrtrækning og stemmebrug- så din stemme holder længe og lyder bedre.
Flerstemmig sang Prøve kræfter med at synge sammen med andre eller få korstemmer på din egen sang.
Planlægning af caféaften Være med til at planlægge og være vært ved aftenens koncert
Undervisere Ib Østergaard (Viseværksted) – Musiker og formand for Visens Venner i Horsens Pia Østergaard (planlægning af caféaften) – Aktiv sanger i Visens Venner Horsens Jørgen Bing (Visefortolkning) – Skuespiller og visefortolker, Vendsyssel Teater
Jørgen Aagaard – Pianist, Visens Venner København Leon Hegelund – Guitarist og aktiv visesanger i Visens Venner København Camilla Hyttel (Sangteknik & fortolkning) – Leder af Sysselkoret og sanger i Vox11, uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium Praktisk info Max. 25 deltagere Tilmelding sker via Vrå Højskole Spørgsmål? Kontakt kursusleder Ib Østergaard på tlf. 21 42 91 27 eller mail: isoe@live.dk Efter tilmelding og valg af værksteder modtager du på første kursusdag et personligt skema med dine aktiviteter. Husk at medbringe: Tekster og noder, du gerne vil arbejde med (hvis ikke du selv har nogen, kan vi hjælpe med dette) Dine egne instrumenter, hvis du spiller selv
Det er nu, du som medlem af Visens Venner kan søge om tilskud til visekurset på Vrå Højskole den 28/4 – 2/5. Tilskuddet er på 400.- kr. Sidste frist for ansøgning er fredag den 23. maj. Herefter lukkes pengekassen i. Ansøgningen stiles til FU og sendes til mailadressen: vvd@visensvenner.dk Husk i ansøgningen at angive: – Dit navn – Din lokalforening – Dokumentation for deltagelse i kurset – Dit bankkontonummer
Mange hilsner Peter Lorenzen Kasserer Visens Venner i Danmark Telefon 40 31 95 07
Årets visepris 2025 er uddelt på festivalen Musik over Præstø Fjord. Prisen gik i år – meget velfortjent – til Søren Korshøj. Søren er, foruden at være en dygtig visesanger og sangskriver, og medstifter af netop festivalen Musik over Præstø Fjord.
Koncert søndag d. 11. maj – i Metronomen. Temaet: Frihed i 80 år. Vedhæftet en meget lille smagsprøve. Tommy Nielsen, Hanne-Rikke Madsen og Søren Thorborg lavede “Tysk genfortælling” (Es war einmal)