Af: Holger Bjørnholt-Fink
Kære Michael. Hvad har du tænkt dig med denne udgivelse? Jeg er klar over, at det er en form for hyldest til din far, og det har jeg stor respekt for. Og ligeså respekterer jeg, at du finder dit eget udtryk og giver sangene et personligt præg. Men jeg må sige, at din fortolkning forekommer mig FOR personlig. Det er for specielt for mig, og – tror jeg – en hel del andre (jeg har tilladt mig at lade nogle af mine visevenner lytte til cd’en, og de er af samme mening som jeg). For mig at se forsøger du at ride på to heste på en gang: På den ene side vil du lave en hommage til din far og på den anden side vil du give sangene dit eget udtryk. Det er efter min mening forbandet svært, og jeg synes ikke, det lykkes for dig. Du har originale ideer og arrangementer, men det tænder mig ikke. Det er for indadvendt uden at blive vedkommende for mig.Det virker, som om du har tænkt mere på det musikalske udtryk end teksternes indhold. Hvis det er rigtigt, så er det lykkedes for dig; men jeg er af den mening, at tekster som disse skal understøttes af akkompagnementet og kunne fornemmes i fremførelsen – ellers bliver ordene mere eller mindre ligegyldige. Det lykkes bedst for dig i Månestråle, men til gengæld er din fortolkning af Lille Kammerat for ”poppet” til netop den tekst. Til dine fans vil jeg sige: Vær forberedt på en meget speciel fortolkning.