
Julekoncert i Igloen på Torvet i Horsens.Fredag d. 12.12.2026 indfandt julestemningen sig i Horsens. 5 af vores aktive sang og spillede i igloen på Torvet. Der var både nissehuer, bjældeklang og julesang samt plads til yderligere et par sange, der ikke handlede om jul, men som publikum kunne synge med på. En rigtig hyggelig eftermiddag og fint besøgt.
Syng danskugen blev fejret i Kjellerup


”Vi blev glad i låget”
Midtjysk Kor og Visens Venner i Kjellerup har skabt tradition i at ”Spil Dansk Ugen” bliver en festlig begivenhed, og det sørger man for i Kjellerup.
Kan man bruge en harmonikaspiller til salmesang og højskolesang?
Ingen problemer, man hyrer Vagn Egon Jørgensen fra ”Human Entertainment” så får man professionel underholdning for alle pengene.
Aftenen i Mosaikken var spækket med en god stemning og korlederen fra Midtjysk kor havde da også rosende ord til Vagn Egon, som kunne forvandle den gode valsetakt til stemningsfulde salmetoner.
Tak til værterne Lotte Kragh og Karsten Jørgensen.
Det blev en superaften som kan anbefales.
“Rundt om Visen” – Visekursus på Vrå Højskole

Vi gentager succesen og tilbyder igen kursus på
Vrå Højskole fra søndag d. 15. juni til fredag d. 21. juni 2026 (uge 25)
– denne gang med en ekstra kursusdag!
Som engagerede visesangere vil vi gerne dele glæden ved de danske og
nordiske viser.
Derfor inviterer vi dig til en spændende uge, hvor du får mulighed for at
udvikle dig som sanger og fortolker.
Dette får du mulighed for på kurset:
I løbet af fem dage kommer du hele vejen “rundt om visen”. Du får mulighed for at:
Øve dig i at fortolke viser med nærvær og udtryk
Blive mere tryg ved at optræde foran andre
Lære at synge anden stemme, eller få nogen til at synge anden
stemme til dine sange
Prøve sammenspil og akkompagnement med andre deltagere
Forbedre din sangteknik og stemmebrug
Være med til at planlægge og præsentere en caféaften som visevært
Optræde om aftenen til vores hyggelige caféaften
Sådan foregår undervisningen:
Undervisningen foregår i forskellige værksteder, hvor vi arbejder med:
Sammenspil
Tonearter
Rytmik og flerstemmig sang
Fællessang
Du kan også få hjælp til guitarspil, især hvis du er nybegynder og kæmper
med akkorder.
Hver dag starter med en morgensamling, som enten højskolen eller en af
underviserne står for.
Aftenaktiviteter
Hver aften mødes vi til caféaften, hvor vi optræder for hinanden med det, vi har arbejdet med i løbet af dagen. Det er en uformel og støttende stemning, hvor alle kan være med.
Vælg dine værksteder:
Ved tilmelding skal du prioritere mellem følgende værksteder:
- Fortolkning
Lær hvordan du “kommer ud over scenekanten” med din sang. Vi arbejder i
små hold og giver hinanden konstruktiv feedback og gode råd. - Sangteknik
Få konkrete værktøjer til vejrtrækning og stemmebrug- så din stemme holder
længe og lyder bedre. - Flerstemmig sang
Prøve kræfter med at synge sammen med andre eller få korstemmer på din
egen sang. - Planlægning af caféaften
Være med til at planlægge og være vært ved aftenens koncert
Undervisere
Ib Østergaard (Viseværksted) – Musiker og formand for Visens Venner i
Horsens
Pia Østergaard (planlægning af caféaften) – Aktiv sanger i Visens
Venner Horsens
Jørgen Bing (Visefortolkning) – Skuespiller og visefortolker, Vendsyssel
Teater
Jørgen Aagaard – Pianist, Visens Venner København
Leon Hegelund – Guitarist og aktiv visesanger i Visens Venner
København
Camilla Hyttel (Sangteknik & fortolkning) – Leder af Sysselkoret og
sanger i Vox11, uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium
Praktisk info
Max. 25 deltagere
Tilmelding sker via Vrå Højskole
Spørgsmål? Kontakt kursusleder Ib Østergaard på tlf. 21 42 91 27 eller
mail: isoe@live.dk
Efter tilmelding og valg af værksteder modtager du på første kursusdag et
personligt skema med dine aktiviteter.
Husk at medbringe:
Tekster og noder, du gerne vil arbejde med (hvis ikke du selv har nogen,
kan vi hjælpe med dette)
Dine egne instrumenter, hvis du spiller selv

Her bringes en kort tekst (med billede) om, hvad Nordvisa er – og hvad Nordvisa kan tilbyde.
Disse to meget elegante herrer gæstede regionalmødet i Kjellerup i sidste weekend. Det var en sand fornøjelse at se dem synge og danse…..
Årets visepris 2025 er uddelt på festivalen Musik over Præstø Fjord. Prisen gik i år – meget velfortjent – til Søren Korshøj. Søren er, foruden at være en dygtig visesanger og sangskriver, og medstifter af netop festivalen Musik over Præstø Fjord.


I starten af juli måned mødtes 24 glade visevenner på træffet “Musik i sommerlandet – Faxe”. I tre dage blev der sunget igennem – både ved aftenkoncerterne og de efterfølgende “køkkensessioner” såvel som ved den optrædener, der var på forskellige plejehjem. Der var både danske, svenske og norske visesangere i flokken.

Tilskud til Ryslinge-kurset 2025
Den 26. juli starter sommerkurset ”Sangen i fokus” på Ryslinge højskole.
Som medlem af Visens Venner kan du søge om tilskud til dette kursus.
Tilskuddet, som er på 400.- kr., kan kun ansøges i tidsrummet fra den 1. til den 22. august 2025.
Beløbet udbetales til alle VVD medlemmer, som deltager i dette kursus – og som ansøger.
Ansøgningen skal stiles til FU og sendes til flg. mailadresse: vvd@visensvenner.dk
I din ansøgning skal følgende fire punkter tydeligt fremgå:
– Dit fulde navn.
– Din lokalforening (eller om du evt. er personligt medlem af VVD).
– Dokumentation for deltagelse i kurset (typisk et deltagerbevis fra kurset med dit navn, en
bankkvittering med dit navn, Ryslinge Højskoles navn samt indbetalt beløb).
– Dit bankkontonummer som de 400.- kr. skal indsættes på.
Mange hilsner
Peter Lorenzen
Kasserer
Visens Venner i Danmark
Telefon 40 31 95 07
Visens Venner København
Koncert søndag d. 11. maj – i Metronomen. Temaet: Frihed i 80 år. Vedhæftet en meget lille smagsprøve. Tommy Nielsen, Hanne-Rikke Madsen og Søren Thorborg lavede “Tysk genfortælling” (Es war einmal)
Vigtigt!!
Tilskud til Vrå-kurset
Det er nu, du som medlem af Visens Venner kan søge om tilskud til visekurset på Vrå Højskole den 28/4 – 2/5.
Tilskuddet er på 400.- kr.
Sidste frist for ansøgning er fredag den 23. maj.
Herefter lukkes pengekassen i.
Ansøgningen stiles til FU og sendes til mailadressen: vvd@visensvenner.dk
Husk i ansøgningen at angive:
– Dit navn
– Din lokalforening
– Dokumentation for deltagelse i kurset
– Dit bankkontonummer
Mange hilsner
Peter Lorenzen
Kasserer
Visens Venner i Danmark
Telefon 40 31 95 07
Så er programmet kommet for den store, nordiske visefestival i Lillestrøm, Norge.






Visens Venner Horsens var i Hundslund Seniorforening og give en koncert.
Billederne er fra koncerten i Hundslund. Her var både sange om Den Gamle Måne, en Vårvise, Ud under åben himmel, 12 flasker whiskey,
Vi vil bygge en verden, 1000 stykker, Turbo og en masse mere.
Visens Venner København
Koncert i Metronomen Søndag d. 23.marts
Nye Danske – tekster skrevet indenfor de sidste 10 år
Her er vores nye skud på stammen, Kim Preuthun i gang med sin egen tekst og musik til “Fat i firserne”.
Visens Venner København havde blandt andet godt Tommy og Leon på plakaten
Iben og Maibrit sang smukt i kor på Pigen fra Backafall
Solvejg og Alex på slap line i Visens Venner Nordsjælland

Med disse lækre bobler vil VVD ønske alle et godt og lykkebringende nytår.
Publikum i Visens Venner Vejle kunne ved sidste viseaften opleve “Bedstemor er kørt over af et rensdyr” i en meget livlig udgave
Søren Thorborg synger “Den offentlige mening” af PH.
Hanne Rikke Madsen fra Visens Venner København synger “Noget om skørhed”.
Fornem pris til Visens Venner Amagerland

Tom Aggerholm fra Visens Venner Amagerland modtager Tårnby Forenings Råds foreningspris 2024. Præmien var mad til alle, både medlemmer og gæster på en viseaften.

Pålægsbord / viseaften i Visens Venner Hjørring.
Mandag den 6. maj. Traktementet er en 25 år gammel tradition, gratis for medlemmer. Emnet for
aftenens viser var ”Viser i solen skær”. Et oplæg til sol og sommer, hvor maj-arrangementet ellers
plejer at have flest viser om forår.

Planlægningsmøde i Visens Venner Helsingør
Efter et konstruktivt møde kom instrumenterne frem og der blev spillet og sunget.


“Fra vugge til krukke”
Visens Venner København har holdt viseeftermiddag i Metronomen.
I denne lille video ses Leon Hegelund og Tommy Nielsen synge en bid af “Lykke”
En blandt publikum udtalte:
“Hermed en anmeldelse af en festlig koncert i Metronomen den 22. september 2024 kl. 15. Ankommer planmæssigt med Metroen og slentrer over til Metronomen. Vel ankommet træder man ind i den pompøse bygning, der danner en god ramme for en god koncert. Hvad forventer man. Man bliver mødt af munter larm fra de mange festklædte deltagere. Tonen er ligesom slået an allerede ved ankomsten, man hygger sig.
Præcis kl. 1500 starter 2 timers koncentreret samvær, hvor visesang når op i et højere luftlag, fællessang og eminente solister, der hver især får minderne til at stå i kø.
Et virkeligt godt udvalg at både ældre og nyere viser bliver afviklet i et tempo, der godt kunne give lidt åndenød.
En visekoncert, fra Vugge til Krukke, der ikke vil blive glemt” F.G.
Visens Venner Danmark har afholdt regionalmøde i Øst.


Snakken gik livligt, og det blev et meget konstruktivt møde.
Uddeling af årets visepris 2024

Uddeling af årets visepris 2024 til MC Hansen. Prisen blev uddelt i samarbejde med festivalen Musik over Præstø Fjord.
MC Hansen fik viseprisen 2024 for for sin evne til at fortælle historier – både når han taler, og når han synger.
Han evner at gøre det specifikke til noget generelt, som alle kan identificere sig med.
Stort tillykke til MC Hansen med prisen.
Uddeling af (forsinkede) visepriser
På festivalen Musik over Præstø Fjord blev der (noget forsinket) uddelt fysiske visepriser.

Bente Kure og Leif Ernstsen fik deres fysiske bevis for at have modtaget viseprisen 2023. Atter engang tillykke.

Fin Alfred fik sit fysiske bevis for at have modtaget viseprisen 2022. Atter engang tillykke.
Visens Venner Danmark optræder på Musik over Præstø Fjord
På festivalen Musik over Præstø Fjord var Visens Venner Danmark inviteret til at spille i bålhuset. VVD blev repræsenteret af: Lene og Peter samt Nellie og Frank.

Nellie og Frank synger åbenbart noget meget alvorligt….

Lene og Peter synger og spiller Kald det kærlighed.
Sommerfest i Visens Venner Ballerup
Visens Venner i Ballerup havde valgt en smuk sensommerdag til deres årlige sommerfest. Stemmerne blev flittigt brugt – til stor glæde for både naboer og forbipasserende. Efter middagen flyttede alle indendørs, og stemmerne kom atter i brug.
“Musikkens arnested er i hjerternes ild og bagom lidenskabens lukkede dør”
– Anonym



